Politikerne i Aarhus ville genvælges

Politikerne i Aarhus ville genvælges – indskrev 600 fantasi-millioner i budgettet

Da Aarhus byråd sidste år inden kommunevalget skulle lave budget, lagde man på borgmester Jacob Bundsgaards (S) foranledning 600 mio. kroner ekstra indtægter ind i budgettet. Så kunne man slippe for nogle besparelser, som kunne genere vælgerne. De 600 mio. kroner ville nemlig tilfalde Aarhus Kommune, når man i Folketinget fik vedtaget en ny kommunal udligningsreform, forklarede borgmesteren. 30 af 31 byrådsmedlemmer stemte for budgettet

Reformen blev aldrig vedtaget, og pengene kom ikke – så nu mangler pengene, og kommunen må alligevel spare. Men borgmesteren er blevet genvalgt.

Til gengæld er byrådssalen glødende af røde ører. Det viser sig nemlig, at de kommunale embedsmænd havde gjort politikerne opmærksom på, at der var stor usikkerhed om, hvorvidt udligningsreformen ville blive vedtaget, og om den ville give Aarhus så stort et beløb som 600 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet . . .

 

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nicolaj Bukh, siger til Radio 24/7: “Det er ikke korrekt, at alt tydede på, at en udligningsreform ville komme Aarhus til gode. Tværtimod er der ingen objektive fakta, der peger på, at Aarhus ville få flere penge efter en reform. Det har været ønsketænkning.”

Venstres byrådsmedlem Gert Bjerregaard, der stemte for budgettet, vil have undersøgt, om borgmesteren førte byrådet bag lyset. “Nu viser det sig i bakspejlet, at det var fantasimillioner, borgmesteren havde stillet os i udsigt. Vi er nødt til at få afklaret, hvilket kendskab, borgmesteren har haft til det, siger han til Radio 24/7.

NB! NEWS36 Posts

Kaj Mieritz er både redaktør og stifter af NB! NEWS. Han er journalist, suppleret med statskundskab på Århus Universitet. Han har været Jyllands-Postens korrespondent i Bruxelles, medlem af chefredaktionen på dagbladet Børsen, har haft sit eget tv-selskab, ansat hos DR TV-Avisen og P1 Morgen, kommunikationschef hos tænketanken Cepos.

<

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password