Videnbaseret, effektivt landbrug bedst for bio-diversiteten

Videnbaseret, effektivt landbrug bedst for bio-diversiteten

Skal vi på een gang skaffe mad til den stigende befolkning i verden og bevare størst mulig biologisk diversitet, altså flest mulige vilde dyre- og plantearter, så er den bedste løsning, at vi fremmer et effektivt, videnbaseret landbrug og IKKE økologisk landbrug. Økologisk landbrug er så ineffektivt, at det kræver meget mere dyrket jord – som så fortrænger vilde dyr og planter.

Det er konklusionen på et større studie, udarbejdet af et hold forskere under ledelse af professor Andrew Balmford fra Cambridge universitet i England. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Sustainability (siderne 477-485). Forskerne har set på to scenarier. Det første går ud på at dyrke jorden ekstensivt (økologisk) og så at sige dele det dyrkede med vilde dyr og planter. Det andet handler om at øge fødevare-produktionen på mindre jord og overlade større områder helt til dyre- og planteliv.

Artiklen fortsætter under billedet . . .

 

Forskerne har har brugt modellen på alle fem kontinenter, og har målt på forskellige biotoper og 2000 forskellige dyrearter,lige fra fugle til vårfluer. Og konklusionen er, at effektivt landbrug på begrænsede arealer er langt bedre for vilde dyr og planter end blandings-formen mellem ekstensivt landbrug og plante- og dyreliv.

Studiets resultater stiller vigtige spørgsmål – skriver forskerne: Er der andre konsekvenser af højt-udbytte og lav-udbytte landbrug, hvordan skal man forøge udbyttet og samtidig formindske konsekvenserne for miljøet, og hvordan skal man sikre, at der samtidig med effektiviseringen af landbruget sikres jord til naturen. Studiet finder også, at det ER muligt at skaffe mad til 9 milliarder mennesker på kloden samtidig med at man opretholder meget af den vilde natur.

 

NB! NEWS36 Posts

Kaj Mieritz er både redaktør og stifter af NB! NEWS. Han er journalist, suppleret med statskundskab på Århus Universitet. Han har været Jyllands-Postens korrespondent i Bruxelles, medlem af chefredaktionen på dagbladet Børsen, har haft sit eget tv-selskab, ansat hos DR TV-Avisen og P1 Morgen, kommunikationschef hos tænketanken Cepos.

<

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password