Danmark får baghjul når det gælder indflydelse i EU

Danmark får baghjul når det gælder indflydelse i EU

Alt tyder på, at Danmark har mindre indflydelse på den fælles europæiske lovgivning, end vi burde have. En af grundene er forbeholdene, en anden kan være, at Danmark simpelthen har færre folk i Bruxelles end andre lande til at fremføre danske synspunkter, skabe netværk og alliancer, så vi kan sætte et dansk aftryk på de fælles europæiske regler.

Forskningschef i tænketanken Europa, Catharina Sørensen, Ph.D, har sat sig for at undersøge tesen om, at små lande godt kan få større indflydelse på den fælles EU-lovgivning, end landenes størrelse berettiger til. Forskning viser, at små lande kan få større indflydelse, hvis de udvikler kloge strategier, hvis de agerer som statslobbyister eller normentreprenører, altså søger af få overført nationale regler til at gælde for hele EU. Det forudsætter, at landenes repræsentanter i Bruxelles arbejder hurtigt og hårdt, og at man har højt kvalificerede folk til at være de rigtige steder på rigtige tidspunkter. Læs hele undersøgelsen her.

Helt tilbage i 1986 lykkedes det faktisk Danmark at agere som normentreprenør og få indført en bestemmelse i aftalen om Det indre Marked, som betød, at man kunne arbejde med miljøpolitik i EF. Inden da, kunne EF kun indføre miljø-regler, hvis de havde direkte forbindelse til det indre markeds funktion dvs. fri konkurrence eller diskrimination. Danske embedsmænd var den gang i stand til at overbevise de øvrige lande om, at miljøpolitik var et vigtige grænseoverskridende område, som EF skulle beskæftige sig med.

Da forskningen viser, at der er sammenhæng mellem de enkelte landes indsats i lovgivningsarbejdet i Bruxelles og deres indflydelse på resultatet, har Catharina Sørensen simpelthen undersøgt, hvor meget specialiseret arbejdskraft, de enkelte lande har sendt til deres EU-repræsentationer i Bruxelles.

Her viser det sig, at små lande som Irland, Finland, Litauen, Østrig, Belgien og Luxembourg har langt flere diplomater i Bruxelles end man skulle forvente efter deres størrelse. Danmark har færre end forventet.

Finland, som er på Danmarks størrelse, og oven i købet har et mindre BNP, har 107 diplomater i Bruxelles, Irland 103. Danmark har 80. Litauen med halvt så mange indbyggere som Danmark, har 94. Luxembourg, et land med kun godt 500.000 indbyggere, har 85 diplomater til at varetage landets interesser i EUs lovgivningsarbejde.

De færre hoveder giver tilsyneladende problemer med at være de rigtige stedet med de rigtige argumenter på det rigtige tidspunkt.

Tænketanken The European Council on Foreign Relations (ECFR) i Bruxelles, undersøger jævnligt EU-landenes relationer med hinanden, og det viser sig, at samarbejdet mellem de tre nordiske lande, Danmark, Sverige og Finland udvikler sig i en retning, som viser Danmarks faldende betydning. Svenske diplomater kontakter oftere deres finske kolleger end danske, når de skal diskutere europæiske forhold, og finnerne kontakter svenskerne, hollænderne og esterne, før de henvender sig til danskerne.

Forskningschef Catharina Sørensen konkluderer; Danmarks indflydelse er ringere end naboernes. Dels på grund af de danske forbehold (ret-, forsvars- og euro-forbeholdene) men det kan også spille en rolle, at Danmark har færre diplomater og eksperter i Bruxelles end de andre sammenlignelige lande. Desuden er danske eksperter udstationeret i kortere tid i Bruxelles end deres kolleger fra andre lande, og har derfor som regel ringere erfaring end dem, de forhandler med.

 

INDBLIK50 Posts

Kaj Mieritz er både redaktør og stifter af INDBLIK. Han er journalist, suppleret med statskundskab på Århus Universitet. Han har været Jyllands-Postens korrespondent i Bruxelles, medlem af chefredaktionen på dagbladet Børsen, har haft sit eget tv-selskab, ansat hos DR TV-Avisen og P1 Morgen, kommunikationschef hos tænketanken Cepos.

<

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Login

Welcome! Login in to your account

Remember me Lost your password?

Lost Password